Input fra eksterne interessenter

OPDATERET 18. JAN. 2023

Metas team for interaktion med interessenter for indholdspolitik interagerer med civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden og andre meningsdannere om at indsamle viden og erfaring, efterhånden som vi udarbejder vores indholdspolitikker. Vi arbejder med interne teams for at indarbejde feedback fra interessenter i politikudviklingsprocessen. Vores mål er at udarbejde politikker, som afspejler en bred vifte af input fra en inkluderende interessentbase.

Vi blive ofte spurgt om, hvordan interaktion med interessenter har bidraget til udviklingen af vores indholdspolitikker. Her er nogle eksempler:

1. INTERAKTION OM SKADELIGE STEREOTYPER

Som en del af politikken om hadefuld retorik har Meta udarbejdet en politik for at fjerne skadelige stereotyper. Interaktion med interessenter har betydet, at indholdspolitikteamet har kunnet opbygge en ramme for forståelse og håndtering af disse stereotyper. Vores team har rådført sig hos globale interessenter, herunder akademiske eksperter om hadefuld retorik, socialpsykologer, historikere og civilsamfundsorganisationer inden for felter som f.eks. ytringsfrihed. Disse interessenter har hjulpet os med at forstå vigtigheden af historisk diskriminering og minoritetsstatus ved dannelsen af stereotyper. Eksperter har også fremhævet, at skadelige stereotyper gør folk utrygge inden for det offentlige domæne og forhindrer dem i at deltage som borgere.

2. HADEFULD RETORIK: ANGREB PÅ PERSONER VS. BEGREBER

Politikken om hadefuld retorik har fokus på angreb på personer. Omvendt har vi i henhold til vores politikker generelt tilladt angreb på begreber, idéer, praksis, overbevisninger og institutioner med det globale mål at tillade en bred debat om sådanne emner. Vi har dog hørt fra interessenter og brugere, at hvis folk får lov til at kritisere og angribe en institution eller et begreb, som er tæt knyttet til mennesker med et særligt beskyttet karakteristikum, så kan det i visse tilfælde medføre skade – herunder potentielt vold og intimidering. På baggrund af denne feedback satte vi os for at påbegynde en politikudvikling omkring dette område i vores regler om hadefuld retorik. Vi interagerede med en bred vifte af akademikere og civilsamfundsorganisationer, herunder eksperter inden for farlig retorik og forebyggelse af grusomheder, folk der arbejder inden for menneskerettighedsområdet, socialpsykologer, der studerer emner inden for personlig identitet, fortalere for ytringsfriheden og grupper, der repræsenterer religiøse og ikke-religiøse verdenssyn. Vores reviderede politik sikrer, at vi i visse situationer fjerner indhold, der angriber begreber, institutioner, idéer, fremgangsmåder eller meninger, der er associeret med beskyttede karakteristika, som med stor sandsynlighed vil bidrage til umiddelbart forestående fysisk skade, intimidering eller diskrimination mod personer, der er associeret med de beskyttede karakteristika. Se afsnittet i vores politik om hadefuld retorik, som kræver yderligere oplysninger og/eller kontekst før håndhævelse.

3. OM STATSLIGE MEDIER

Under udarbejdningen af definitionen af vores politik for statslige medier konsulterede vi globale eksperter med speciale i medier, regeringer og menneskerettigheder. De input, vi fik, var afgørende, idet de hjalp os med at forstå de forskellige måder, hvorpå regeringer udøver redaktionel kontrol over visse medieenheder. Vi interagerede med nogle af de førende stemmer inden for pressefrihed, inklusive Journalister uden Grænser, Center for International Media Assistance, Det Europæiske Journalistcenter, Oxford University, Center for Media, Data and Society (CMDS) at the Central European University, Europarådet, UNESCO, Global Forum for Media Development (GFMD), African Centre for Media Excellence (ACME) og SOS Support Public Broadcasting Coalition, for blot at nævne nogle få. Vi ved, at myndigheder bliver ved med at bruge finansieringsmekanismer til at kontrollere medierne, men dette fortæller ikke den fulde historie. Derfor strækker vores definition af statskontrollerede medier sig udover en vurdering af finansiel kontrol eller ejerskab og omfatter en vurdering af myndigheders redaktionelle kontrol.

4. SEKSUEL UDNYTTELSE AF VOKSNE

Interessenter hjalp os med at udforme vores politik om seksuel udnyttelse af voksne på vigtige områder. I forbindelse med udvikling af vores tilgang til indhold, der identificerer voksne ofre for seksuelle overgreb i sager, hvor støtter deler ofrenes historier eller forstærker deres stemmer, rådførte vi os f.eks. hos en bred vifte af akademikere og civilsamfundsorganisationer, der var påvirkede af politikken, inklusive journalister, lovkyndige, feminister og kampagneaktivistgrupper samt ngo'er for kvinderettigheder. Disse interaktioner hjalp os til at udarbejde en politik, der har til formål at give rum for sociale bevægelser og kampagner i forhold til at skabe opmærksomhed, samtidig med, at ofrenes værdighed og privatliv beskyttes.

5. HÅNDTERING AF UDNYTTELSE AF MENNESKER OG RESPEKT FOR ASYLANSØGERES RETTIGHEDER

Vores politik om udnyttelse af mennesker har længe forbudt, at brugere slår indhold op, hvori der tilbydes menneskesmugling. Vores politikker har dog indeholdt visse tilladelser i forhold til indhold, der anmoder om smuglertjenester. I 2021 gennemgik vi vores tilgang sammen med eksterne interessenter, inklusive menneskerettighedsforkæmpere, eksperter inden for grænseoverskridende kriminalitet, FN-organisationer og ngo'er, som bemærkede en vanskelig afvejning: Selvom indhold om menneskesmugling kan gøre det nemmere for dem, der misbruger vores platforme, at udnytte svage personer, vil fjernelsen af sådanne opslag forhindre folk i at søge sikkerhed eller håndhæve deres rettigheder om at kunne søge asyl. I sidste ende hjalp eksperter os med at afgøre, at vi kunne dæmpe risikoen for udnyttelse, samtidig med, at vi respekterede vores brugeres rettigheder, ved at opdatere vores politik for at fjerne indhold om menneskesmugling og medfølgende fjernelser med en oplysningsside. Denne side, som er udarbejdet sammen med eksterne eksperter, indeholder detaljer om folks rettigheder som flygtninge og asylansøgere, og hvordan de kan undgå udnyttelse.

6. INPUT TIL KRISEPOLITIKPROTOKOL

Vi etablerede i 2022 vores krisepolitikprotokol for at kodificere vores indholdspolitiksvar til krisesituationer. Baseret på en anbefaling fra Tilsynsrådet bidrog denne ramme til at vurdere krisesituationer, som måtte kræve et specifikt politiksvar. Under udarbejdelsen af krisepolitikprotokollen rådførte vi os hos globale eksperter med baggrund inden for national sikkerhed, internationale relationer, humanitært beredskab, konfliktforebyggelse og menneskerettigheder. Vi udforskede, hvorledes vi kunne styrke de eksisterende procedurer og inkludere nye komponenter, f.eks. kriterier for at gå ind og ud af kriser. Interessenter bidrog med at identificere nøglesignaler, som kunne bruges til at bestemme, om en krisegrænse var nået. Vores globale interessenter bidrog med perspektiver fra områder med forskellig grad af politisk stabilitet. Overordnet set hjalp dette input fra interessenterne med at sikre, at vores protokol sikrer, at vores respons er rettidig, systematisk og rimelig i en krisesituation. Læs mere her og her.

7. BRIGADING OG MASSECHIKANE

Som en del af vores tilgang til bekæmpelse af mobning og chikane interagerede vi med en bred vifte af interessenter, som er direkte påvirkede af brigading og massechikane, inklusive kvinderetsforkæmpere, repræsentanter fra LGBTQI+-samfundet, minoritetsgrupper, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og offentlige personer. Vi rådførte os også hos eksperter inden for onlinechikane og statssponsorerede påvirkningsoperationer samt fortalere for ytringsfriheden. Interessenter anerkendte, at både legitim aktivisme og skadelig brigading kan udvise samme onlineadfærd, f.eks. masseanmeldelse og en overflod af kommentarer og hashtags. På denne baggrund blev det anbefalet, at vi satte fokus på kontekstspecifikke faktorer for at differentiere mellem sådanne sager og skulle fokusere på beskaffenheden af det indhold, der slås op, påvirkningen på ofret og adfærdens potentiale for offlineskade. Den input, vi modtog, hjalp os med at udarbejde det første udkast til vores politik om brigading og massechikane, som er en del af vores politik om mobning og chikane.