Indholdsbedømmelser, som faktatjekkere bruger

OPDATERET 10. MAJ 2024
Faktatjekkere kan gennemgå og bedømme offentlige Facebook-, Instagram- og Threads-opslag, herunder annoncer, artikler, billeder, videoer, reels, lyd og opslag, der kun indeholder tekst.
Nedenfor vises bedømmelsesmuligheder for faktatjekkere fra tredjepart samt eksempler på indhold, der sandsynligvis passer inden for hver bedømmelse. Selvom Meta er ansvarlig for at angive disse retningslinjer for bedømmelse, er det i sidste ende faktatjekkerne, der uafhængigt gennemgår og bedømmer indhold – Meta foretager ingen ændringer i bedømmelser.

Indhold, der ikke er baseret på fakta. Det omfatter følgende:
  • Falske citater.
  • PĂĄstande, der er umulige, eller som ikke kan betragtes som værende en fortolkning af noget, der rent faktisk er sket eller blevet sagt
    • Eksempel: PĂĄstand om, at en naturkatastrofe har fundet sted, nĂĄr det ikke er sket
    • Eksempel: PĂĄstand om, at en person har skabt eller taget patent pĂĄ noget, nĂĄr dette ikke er sket
  • Konspirationsteorier, der forklarer begivenheder som værende personers eller gruppers hemmelige arbejde, og som eventuelt citerer information, som enten er sand, eller som ikke kan bekræftes, men som udgør en usandsynlig konklusion
    • Eksempel: PĂĄstand om, at en virksomhed er involveret i narkohandel baseret pĂĄ en ikke-relateret sag om opkrævning af høje priser
    • Eksempel: PĂĄstand uden beviser om, at personer inden for myndighederne er direkte ansvarlige for et terrorangreb som pĂĄskud for at gĂĄ i krig
  • Opdigtet indhold fra websites, der pĂĄ misvisende grundlag udgiver sig for at være faktiske nyhedswebsites.
  • Billed-, lyd eller videoindhold, som er ægte, men vises som bevis pĂĄ en ikke-relateret begivenhed.
    • Eksempel: Et ægte billede, der hævder at vise, at der ikke er sket skade i en by efter en ulykke, men billedet er rent faktisk taget, før ulykken fandt sted
    • Eksempel: En ægte video, der pĂĄstĂĄr at vise en person, der tilstĂĄr en forbrydelse, men der er rent faktisk tale om en anden person
    • Eksempel: At præsentere en ægte, men forældet bekendtgørelse, som om den var aktuel, nĂĄr en ny bekendtgørelse er i strid med den gamle

Billed-, lyd- eller videoindhold, der er blevet redigeret eller syntetiseret ud over almindelige justeringer af hensyn til tydelighed eller kvalitet på måder, der kan vildlede folk om noget, der ikke har hold i virkeligheden. Dette omfatter medier, der er skabt eller redigeret digitalt ved brug af kunstig intelligens (AI). Det omfatter også splejsning af medier, men ikke medieuddrag (se bedømmelsen "manglende kontekst"), præsentation af medier i en falsk kontekst (se bedømmelsen "falsk") eller medier, hvor den digitale oprettelses- eller redigeringsmetode ikke i sig selv er vildledende, men hvor mediet indeholder en falsk påstand (se bedømmelsen "falsk"). Dette omfatter ikke medier med gennemsigtighed via en af Metas AI-etiketter eller Metas AI-vandmærker eller gennemsigtighedsmetoder, som ikke er Metas, men som tydeligt formidler brugen af AI. Et opslag kan dog komme i betragtning til en anden bedømmelse, hvis det indeholder en påstand, der er adskilt fra brugen af medier, der er skabt eller redigeret digitalt. Denne definition omfatter:
  • Lyd, video eller billede, som er blevet manipuleret eller transformeret.
    • Eksempel: Ændring af hastigheden pĂĄ en video for pĂĄ vildledende mĂĄde at ændre en persons udtale
    • Eksempel: Tilføjelse af et billede i et ægte billede for at skabe et billede af noget, der rent faktisk aldrig har fundet sted
  • Syntetisk billede, lyd eller video, herunder medier skabt ved hjælp af kunstig intelligens:
    • Eksempel: Et fotorealistisk billede, der skildrer en begivenhed, der ikke har fundet sted.
    • Eksempel: En video af en person, der siger eller gør noget, vedkommende ikke har sagt eller gjort.
  • Medier, der er redigeret for at udelade eller ændre rækkefølgen pĂĄ ord, som en person har sagt, sĂĄ udsagnet fĂĄr en anden betydning
    • Eksempel: Fjernelse af ordet "ikke" i et udsagn som f.eks. "jeg vil ikke gøre X"

Indhold med faktuelle unøjagtigheder. Det omfatter følgende:
  • Unøjagtigheder eller fejlberegninger i forbindelse med tal, datoer, tidspunkter, men som kan betragtes som værende en fortolkning af noget, der har fundet sted eller er blevet sagt
    • Eksempel: Forkert gengivelse af antal personer, der er tilmeldt eller deltager i en begivenhed
    • Eksempel: Fejlberegning af omkostningerne ved et regeringsprogram
  • En blanding af sande og falske pĂĄstande af væsentlig betydning, hvor de falske pĂĄstande ikke dominerer
    • Eksempel: En liste med flere forskellige pĂĄstande, hvor nogle er sande og andre er falske
    • Eksempel: En video, der indeholder mange væsentlige pĂĄstande, hvor nogle er sande og andre er falske
  • Indhold, der præsenteres som en mening, men som er baseret pĂĄ underliggende falske oplysninger
    • Eksempel: Opfordring til en politisk ændring, der støttes af flere forskellige nøglepĂĄstande, hvoraf den ene er beviseligt falsk

Indhold, der insinuerer en falsk påstand uden direkte at angive det. Det omfatter følgende:
  • Klip eller uddrag fra autentiske medier, som ikke er blevet ændret (se definitionen af ændret indhold) eller præsenteret i en falsk sammenhæng (se definitionen af falsk sammenhæng), men som forstyrrer meningen af det originale indhold for at angive en falsk pĂĄstand. Dette omfatter ikke klip med autentiske politikerudtalelser (f.eks. tekstcitater og videoklip) (se definitionen af Politiker).
    • Eksempel: Et ikke-ændret videoklip af en gruppe, der synger, at de protesterer fredeligt, men den fulde version af videoen viser, at den samme gruppe ansporer til vold
    • F.eks.: parring af autentiske tekstuddrag af en persons tale, som ændrer, men ikke spejlvender, betydningen af det, vedkommende rent faktisk sagde
  • Anmeldelse af en falsk pĂĄstand fra tredjepart uden at stille spørgsmĂĄl til dens sandfærdighed (læs mere i vores retningslinjer om anmeldelse af falske pĂĄstande, der er foretaget andetsteds).
    • F.eks.: En tv-vært sender et interview med en kilde, som fremsætter en beviseligt falsk pĂĄstand, og værten hverken bekræfter eller stiller spørgsmĂĄl til pĂĄstandens sandfærdighed
  • Brug af data eller statistik, der insinuerer en falsk konklusion.
    • F.eks. selektiv brug af data fra en undersøgelse for at insinuere en konklusion, der ikke er foretaget af undersøgelsen
    • F.eks.: fremhæve korrelationsdata for at insinuere en skadelig følge, som kan verificeres at være falsk

Indhold, hvori der bruges ironi, overdrivelse eller absurditet til at kritisere eller skabe opmærksomhed om noget, særligt i en politisk, religiøs eller social kontekst, men som en fornuftig bruger ikke umiddelbart ville opfatte som værende satire. Det kan stamme fra websteder, der ikke tydeligt er markeret som eller er kendte for at være satiriske. Indhold, der bedømmes som satire, omfatter faktatjekkernes artikler for yderligere kontekst.

Indhold, der ikke omfatter unøjagtige eller vildledende oplysninger.