Tobak og relaterede produkter

Politikdetaljer

ÆNDRINGSLOG
Tobak og relaterede produkter
Annoncer må ikke promovere salg eller brug af tobaks- eller nikotinprodukter og relateret tilbehør. Annoncer må ikke promovere elektroniske nikotininhalatorer, f.eks. e-cigaretter, dampere eller andre produkter, der simulerer rygning eller på anden måde er designet til brug sammen med tobaks- eller nikotinprodukter. Annoncer må kun promovere produkter til rygestop, der er godkendt af enten Verdenssundhedsorganisationen eller den amerikanske Food and Drug Administration, og skal overholde al gældende lokal lovgivning, obligatoriske eller etablerede brancheforskrifter og retningslinjer.
Oversigt
Annoncører må ikke køre annoncer, der promoverer salg eller brug af tobaks- eller nikotinprodukter og relateret tilbehør, herunder, men ikke begrænset til: opvarmede tobaksprodukter, e-cigaretter, vapes, nikotinfri vapes, wellness vapes, dampere eller andre produkter, der simulerer rygning. Disse produkter udgør kendte helbredsrisici og er potentielt skadelige for mennesker. Annoncører må køre annoncer, der promoverer nikotinstopprodukter, som er godkendt af Verdenssundhedsorganisationen eller den amerikanske Food and Drug Administration, så længe annoncerne er målrettet personer på min. 18 år og overholder gældende lokal lovgivning, obligatoriske eller etablerede brancheforskrifter og retningslinjer.
Annoncører skal følge vores fællesskabsregler samt vores annonceringsregler.
Retningslinjer
Annoncer må ikke:
  • promovere salg eller brug af tobak eller tobaksrelaterede produkter, herunder, men ikke begrænset til:
    • cigaretter og cigarer, tyggetobak, røgfri tobak og pibetobak
    • elektroniske nikotininhalatorer, f.eks. e-cigaretter, dampere og opvarmingsanordninger til tobak og nikotin, herunder vape pens og vape-olier/beholdere
    • nikotinposer
    • tobakspiber, cigaretpapir, vandpiber og filtre
    • vandpibebarer og cigarbarer
  • promovere salg eller brug af produkter, der simulerer rygning, f.eks. vapes, inklusive produkter, der ikke indeholder tobak eller nikotin (f.eks. vitaminbaserede vapes, wellness vapes)
  • vise eller afbillede forbrug af tobak eller relaterede produkter, hvor annoncens primære fokus er tobaksforbrug
  • promovere tobaksmærker
  • Promovere steder eller begivenheder, hvor der tilbydes eller opfordres til brug af tobaksprodukter
Annoncer må gerne:
  • promovere produkter og tjenester til rygestop, der er godkendt af enten Verdenssundhedsorganisationen eller den amerikanske Food and Drug Administration, så længe annoncerne er målrettet personer på min. 18 år. Bemærk, at der aldrig er tilladt at promovere vapes.
  • promovere anti-rygekampagner og e-bøger, rådgivningstjenester for rygeafhængighed og afvænningsprogrammer eller -faciliteter for rygere. Bemærk: Der må kun henvises og refereres til tobak og relaterede produkter i en kontekst, der promoverer antirygekampagner eller anti-vapingkampagner.
  • promovere blogs eller grupper, der forbinder folk med tobaksrelaterede interesser, så længe tjenesten ikke fører til salg af tobak eller tobaksrelaterede produkter
TILLADT
✅ Dette billede overholder reglerne, fordi det promoverer en antirygekampagne.
Anti-smoking campaign example
IKKE TILLADT
❌ "Køb cigaretter og e-cigaretter her i dag!"
❌ Dette billede promoverer en e-cigaret og overholder ikke reglerne.
E cigarette example
❌ Dette billede viser en vandpibe og overholder ikke reglerne.
Hookah example
Håndhævelse
Vi har samme politik verden over for alle på Facebook.
Gennemgangsteams
Vores globale team på mere end 15.000 evaluatorer arbejder hver eneste dag på at holde alle sikre på Facebook.
Interessenters interaktion
Eksterne eksperter, akademikere, NGO’er og beslutningstagere bidrager til Facebooks fællesskabsregler.